KOMMUNE:
Aalborg Kommune
HVORFOR:
Aalborg Demensskole er et undervisningstilbud til personer med demens i let til moderat grad eller MCI. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at forsinke demenssygdommens udvikling samt finde frem til kompenserende strategier, der kan hjælpe deltageren til at tage aktivt del i eget liv og i det omgivende samfund. Aalborg Demens skole flyttede i 2022 sammen med Aktiv med demens på Nordkraft i Aalborg midtby, hvilket giver en synergi i samarbejdet og bedre overgange, fordi målgruppen er sammenfaldende.
AKTION – HVORDAN:
Flere end 75 personer med demens eller MCI kommer til undervisning på Aalborg Demens Skole i 4 lektioner en dag om ugen – fordelt på hold med op til 10 deltagere. Aalborg Demens Skole tilbyder kompenserende undervisning i form af kognitiv stimulation og samtalestøtte samt et særligt hold til personer med impulsstyret adfærd som følge af en demenssygdom. Hver deltager tilbydes undervisning i så lang tid undervisningen har en vedligeholdende eller kompenserende effekt. Aalborg Demens Skole har en anerkendende tilgang med fokus på deltagerens erfaringer, kompetencer og potentialer. Undervisningen bygger på genkendelse og forudsigelighed samt en bred form for kognitiv stimulation. Deltagerne arbejder både individuelt, parvis og i små grupper. Undervisningen skal først og fremmest være en positiv og succesfuld oplevelse for deltageren, hvorfor de forskellige opgaver tilpasses den enkeltes kognitive udfordringer og interesser. Indholdet kan eksempelvis være: – Kalenderaktiviteter, der styrker planlægning og orientering i tid og sted. – Fælles avislæsning og snak omkring aktuelle nyheder, med henblik på at stimulere interessen for det omgivende samfund. – Opgaver til stimulation af deltagerens sprog og tænkning.
KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Undervisningen sigter mod at styrke og vedligeholde deltagernes funktionsniveau samt skabe rum for netværk med andre mennesker i samme situation. Aalborg Demens Skole er et eksempel på, hvordan man kan arbejde rehabiliterende med borgere med let til moderat demens. Skolen bidrager med: – Et struktureret miljø, der giver tryghed samt reducerer forvirring og angst. – Støtte til at bevare færdigheder såsom hukommelse, koncentration og kommunikation. – En mulighed for at skabe fællesskab med ligesindede og opbygge et socialt netværk.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Aalborg Demens Skole er bemandet med 3 undervisere, som har været med siden opstart: – En Speciallærer (Diplomuddannelse i demens og Neuropædagog). – En Psykomotorisk terapeut (SOSU-assistent og Neuropædagog). – En SOSU-assistent (Neuropædagog). Aalborg Demens Skoles undervisere har assisteret i åbning af søsterskoler efter samme model i andre nordjyske kommuner samt i Grimstad (Norge) og Lutterworth (England). Demensskolerne har et tæt samarbejde med forskere på UCN, Universitet i Agder og University of Northampton med henblik på fortsat udvikling og udbredelse af lignende undervisningstilbud – til støtte og glæde for personer med demens i Danmark, Norge og England. To af underviserne på Aalborg Demens Skole har desuden skrevet og udgivet bogen ”Demens og Kompenserende undervisning” i 2022. En inspirations- og metodebog til ansatte i kommuner, som ønsker at tilbyde kompenserende undervisning til borgere med demens, fagpersoner på dagtilbud, aktivitetscentre og lignende. Bogen giver ideer til kognitiv stimulation og samtalestøtte, der kan styrke den demensramte personstænkning og sociale færdigheder, og pårørende kan også hente inspiration i bogen til meningsfuldt samvær med deres demens syge ægtefælle, ven eller familiemedlem.
KONTAKTPERSON:
Navn: Bodil Margrethe Nielsen
Titel: Demenskonsulent
E-mail: boni-aeh@aalborg.dk
Titel: Demenskonsulent
E-mail: boni-aeh@aalborg.dk