KOMMUNE:
Furesø Kommune
HVORFOR:
Borgere med demens kan have svært ved at kommunikere deres følelser og behov. Følelsen af angst, magtesløshed og frustration kan derfor få dem til at reagere meget voldsomt. De basale kropslige funktioner fungerer stadig, så ved at påvirke dem på en bestemt måde, kan man opnå en større ro i nervesystemet, og borgeren vil dermed slappe mere af. Behandlingen kan fremkalde følelsen af glæde, tryghed og tillid. I BBAUM-behandlingen arbejdes der kropsligt og psykosocialt. Målet med behandlingen er, at personen opnår optimal funktion og tilfredsstillelse i livet set i forhold til de givne forudsætninger. På den måde reduceres de adfærdsmæssige og psykiske symptomer.
AKTION – HVORDAN:
BBAUM er trykbehandling på de store muskelgrupper som man arbejder med systematisk. Det er et godt redskab til at skabe dybere ro hos mennesker med demens og er langt bedre end beroligende medicin. Hvis man giver BBAUM kontinuerligt er det forebyggende for affekt udbrud.
Vi fortæller at hvis man som ansat har lært at give BBAUM har man et konkret beroligende redskab via sine hænder som mennesker med demens responderer rigtig godt på og medarbejderne føler sig mere trygge ved at kunne gøre noget konkret.