KOMMUNE:
Silkeborg Kommune
HVORFOR:
Det er en samtale Cafe, kaldet Café 4. Efter at have deltaget i oversættelse af den engelske manual om CST (kognitiv stimulationsterapi) til dansk, gennem Via University i Århus, hvor der var borgere der deltog, efterspurgte borgerne om vi ikke kunne bruge den måde at samtale på i vores nystartede Café 4.
AKTION – HVORDAN:
I Cafè 4, arbejder vi med CST hjerneøvelser, som er meningsfulde samtaler for hjernen, målrettet mennesker med demens. Samtalerne er relateret om hverdagen, med bestemte emner, alle kender. Alle får taletid og vi følger bestemte spilleregler. fx. hav det sjovt sammen, få gang i de små grå, giv plads, stil spørgsmål, intet svar er forkert, meninger – ikke fakta, tænk fremad. Studier har vist, at øvelserne kan hjælpe både personer med demens og deres nære pårørende med at øge livsglæden. Det viser sig også, at de kognitive funktioner forbedres ved denne samtaleform. Pårørende mødes uformelt med hinanden, medens Café 4 foregår. Det er en sidegevinst for de pårørende.
KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Der er ingen tilmelding og der møder 15-20 personer op hver gang. Vi har fået lov at låne lokaler gratis i, vores demensvenlige kirke, Mariehøj Kirkes sognehus. Man mødes hver anden mandag i 2 timer.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Demenskonsulenterne introducerer tilbuddet til borgere. Initiativet varetages hver gang, af én demenskonsulent, en daghjemsmedarbejder og én frivillig. Der er lavet foldere til udlevering, om tid og sted og metoden (CST) hvordan vi arbejder med CST-hjerneøvelser. Tilbuddet annonceres også på vores hjemmeside og folderen deles ud til alle ´nye´ borgere med demens. Se folderen her.
3 GODE RÅD:
- Sørg for at der også er plads til de pårørende i et andet lokale – ofte finder de glæde i at samles også.
- Inddrag borgeren med demens og de pårørende i metoderne, så de får mulighed for at forstå det.
- Vær klar omkring rammerne. At have et regelsæt er ofte forbundet med tryghed, da man ved hvad, man kan forvente og hvad der forventes af en.
KONTAKTPERSON:
Navn: Pia Østergaard
Titel: Udviklingskonsulent demens, magt og tilsyn
E-mail: Pia.Ostergaard@silkeborg.dk