KOMMUNE:
Mariagerfjord Kommune
HVORFOR:
Svømning og bevægelse i vand har mange fordele, da opdriften kan hjælpe med at gøre bevægelserne lettere så belastningen på knogler og led bliver mindsket. Derudover skaber træning glæde og livskvalitet for borgere, som ellers ville have svært ved at holde sig aktive.
AKTION – HVORDAN:
Der er arrangeret svømning i en lokal svømmehal. Svømmehallen er købt i dette tidsrum, så der ikke kommer andre mennesker og der er livredder til stede.
Beboerne tages med i svømmehallen, så beboerne aktivt kan bidrage og deltage ved at vedligeholde basale færdigheder, såsom af og påklædning-bad osv., og at være en del af et socialt fællesskab, samt gennem sansning, bevægelse og kropsbevidsthed være med til at give en øget funktionsevne og livskvalitet hos beboeren. De får sanselige input og holder sig aktive.
KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Ved svømning imødekommer vi fysisk aktivitet, styrke- og balance træning samt afslapning. Der er svømning 1x ugentlig med 8 beboere og 3 personale. Det er meget givende for beboerne, der opleves at de får mere sprog, er aktive og er meget mere veltilpasse og afslappede når de kommer tilbage. De glæder sig til svømningen, og det giver øget livsglæde og pårørende er meget glade for initiativet.
Det er dette der ’slås på’, når vi forsøger at tilbyde det til borgere med demens, som ikke har været med til demenssvømning før.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Fysioterapeut, Sanne Poulsen, og pædagog, Sara Jensen tager sammen med vores Aktivitetscenter for hjemmeboende mennesker med en demenssygdom, til svømning hver uge i vores lokale svømmehal.
Det kræver rigtig meget planlægning og en særlig indsats af personalet, men det er et fantastisk initiativ som gør en stor forskel for beboerne.
Da det koster penge at booke svømmehallen hver uge, har vi søgt Trygfonden om midler til at støtte det, og de har bevilget penge til at det kan fortsætte.
3 GODE RÅD:
- Book en fast dag i svømmehallen hvis muligt.
- Søg eller afsæt midler til booking af svømmehallen.
- Indtænk at omklædning kan være en udfordring. Sørg derfor for, at der enten kan være fællesomklædning, eller afsæt personale til at hjælpe med omklædningen.
KONTAKTPERSON
Navn: Dorthe Brix Lynge Isaksen
Titel: Centerleder
E-mail: dolyn@mariagerfjord.dk