KOMMUNE:
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
HVORFOR:
I forbindelse med Demensugen 2023 satte vi fokus på generationsbrobygning mellem børn og ældre med demens på plejehjem. Sammen ville vi vise, hvordan man kan skabe det gode møde mellem børn og ældre, hvor man er sammen om ”et fælles tredje” og hvor samarbejdet er i fokus. Temaet for arrangementet var ”Vi hjælper hinanden”.

AKTION – HVORDAN:
I Demensugen 2023 inviterede Demensvenlig By Aarhus og Langenæskirken en gruppe børnehavebørn til det lokale plejehjem for sammen at sætte fokus på demenssymbolet og det at hjælpe hinanden. Sammen pyntede beboere med demens og børn demenssymboler på blomsterpinde med perler, glimmer og ”diamanter”. Både børn og ældre var fuldt optaget af opgaven og hjalp hinanden på kryds og tværs. Et par af børnene var netop kommet til Danmark fra Ukraine og kunne derfor endnu ikke tale dansk. Dette var dog ikke et problem i mødet, da sproget ikke var i fokus, men perler, smil og en hjælpende hånd fra de ældre med at finde de helt rette perler. Beboerne med demens oplevede at have værdi i mødet og kunne hjælpe børnene med de små udfordrende perler og børnene oplevede en ro og tid til fordybelse i plejehjemmets dagligstue, hvor de ældre havde al tid i verden til at være sammen. Initiativet viser vejen for det gode møde mellem generationer. Efterfølgende blev de pyntede blomsterpinde med demenssymbolerne placeret rundt omkring i bybilledet, både i haven på plejehjemmet, på stien mellem børnehaven og plejehjemmet, ved Langenæskirken og i potteplanter ved børnehaven. Alle børn fik ligeledes deres yndlingsblomsterpind med hjem, så samtalen om hjælp og opmærksomheden om demenssymbolet også kunne fortsætte derhjemme.

KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Initiativet fortæller, hvordan de to generationer kan mødes i fællesskab. Børnenes umiddelbarhed i mødet åbner op for et ægte og reelt møde, hvor der ingen fordomme er til stede. De ældre nyder samværet med børnene, deres bevægelser, grin og at kunne hjælpe de små fingre. Der er ingen krav i mødet mellem børn og ældre, hvilket er en stor værdi når man arbejder med netop mennesker med demens.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Demensvenlig By Aarhus stod for koordineringen, mens Langenæskirken sørgede for de praktiske ting til dagen. Plejehjemmet sørgede for at beboerne sad med til arrangementet samt hjalp med at vurdere, hvilke beboere, der kunne trives i arrangementet.

KONTAKTPERSON:
Navn: Anders Kristian Krogager Andersen
Titel: Specialkonsulent
E-mail: andande@aarhus.dk