Se mig som jeg er

Vi har oplevet at nogle af vores medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen har haft tendens til at italesætte borgernes adfærd i en negativ tone, fx som værende belastende, forstyrrende eller som en borger der ikke passer ind eller ikke er egnet til at være i de rammer der er på et plejecenter. Det kan fx være når en demensramt borger har gået uroligt og opsøgende rundt om natten, gået ind i andre beboers boliger, ikke har kunne korrigeres til et samarbejde, gået fra eller afvist at deltage ved fællesmåltiderne eller ikke vil tage imod aktivitetstilbud. Det er på baggrund af de erfaringer, at vores initiativ er udsprunget. Vores initiativ har været at øge fokus på sproget, altså hvordan vi taler om borgerne, og hvordan medarbejderne kan fokusere på borgernes ressourcer og se dem som en vej til at skabe meningsfuld beskæftigelse. Vores initiativ udspringer af vores arbejde med Marte Meo metoden. Marte Meo metoden danner rammen for vores måde at tilgå borgere i hele ældreplejen i Roskilde kommune. Vi har uddannede Marte Meo terapeuter på hvert plejecenter og i hjemmeplejen, og så har vi to Marte Meo konsulenter (supervisorer), som støtter og superviserer medarbejderne i relationen med borgerne.

I hverdagen, når medarbejderne oplever en ”forstyrrende adfærd” hos en borger rækker de ud til en af vores Marte Meo terapeuter. Vores initiativ består i, at Marte Meo terapeuterne har haft et bevidst fokus på, at borgers adfærd skal italesættes ud fra et nyt perspektiv, så medarbejdere herigennem får øje på borgers adfærd som en ressource og ikke som en byrde. De kigger først og fremmest på sproget. Her drøftes det fx hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at borger bliver sat i en kasse som værende belastende, forstyrrende eller udadreagerende. Er der andre termer man kan bruge, som anerkender borgerens ageren, livshistorie og sygdom. Derudover har der været et fokus på at arbejde med at se borger som en ressource. Er en fx borger urolig ved spisesituation og følger medarbejderne rundt over det hele i fællesarealerne, handler det måske i stedet om at borger ikke længere er i stand til at reflektere over hvilken adfærd der er passende i den aktuelle situation, og i stedet gør det de tror de skal – altså spejler medarbejdernes adfærd. Det kan for eksempel være den omsorg medarbejderen viser overfor de øvrige beboere og de daglige aktiviteter der naturligt følger et dagsprogram. Herunder borddækning, oprydning, aftørring af flader, og hente og bringe madvognen. Her inddrager medarbejderen borgeren ved at tilpasse tempoet i aktiviteten til borgerens nuværende niveau, og invitere borgeren med som aktivt deltagende. Medarbejderen giver borger ros og fortæller om hvor dejligt det er med hjælpen. Det giver borger en følelse af at have værdi for andre mennesker og en følelse af mestring. For medarbejderen der oplever borgers interesse, engagement og glæde, giver det inspiration og input til at finde nye meningsfulde aktiviteter for borgeren. På den måde brydes mange uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og mange uheldige kommunikationsbarrierer.

Initiativet handler om, at skærpe medarbejdernes fokus på borgers ressourcer og det kommunikative: – At borgers ressourcer bliver anerkendt som værdi for fællesskabet og draget ind i samspillet. – At være opmærksom på at borger spejler personale, som er gode omsorgspersoner Initiativet er for medarbejdere, men handler selvfølgelig først og fremmest om at skabe glæde, livskvalitet og meningsfuldhed for borgeren.

Ved behov tages kontakt til Marte Meo terapeut, som støtter medarbejderne i at få fokus på borgernes ressourcer. I hverdagens praksis arbejder medarbejderne ud fra handlingsanvisninger (i Nexus), som altid tager udgangspunkt i borgers ressourcer.