KOMMUNE:
Svendborg Kommune
HVORFOR:
Typisk er badeværelsets indretning ”hvidt i hvidt.” og det kan være svært for borgere med demens at orientere sig i. I Svendborg Demensby har vi derfor fokus på at gøre badeværelset mere demensvenligt så borgere med demens nemmere kan orientere sig og selvstændigt benytte toilettet.
AKTION – HVORDAN:
Med afsæt i den nyeste forskning inden for demensindretning bliver badeværelserne i Svendborg Demensby mere demensvenlige ved at gøre brug af farver, kontraster og lys. Det hjælper borgere med demens til bedre at kunne orientere sig i rummet. For at skabe kontrast er badeværelserne udstyret med et firkantet grønt felt bag håndvask og bag toilet. Farven grøn er valgt, da den virker beroligende. Det hvide toiletbræt er udskiftet med et sort uden låg for også at skabe kontrast. Sprit- og sæbedispenser hang tidligere ved vasken men det var svært for borgere med demens, at vide, hvilken der var sæbe. Nu står der flydende sæbe med pumpe på selve håndvasken, som er med til at skabe større genkendelighed. Spritdispenser hænger nu på væggen ved siden af døren, som personalet benytter. Der er installeret lyscensor på badeværelserne så brugerne ikke skal lede efter en lyskontakt og lyset blot tænder af sig selv. Alle toiletdøre er også malet i den samme grønne farve – det er med til at skabe genkendelighed og tryghed

KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Citat fra medarbejder: ”Det fungerer så fint – det er sjældent at nogle af brugerne spørger og det er meget sjældent der er uheld ved siden af toilettet”.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Hver gang der istandsættes en lejlighed i demensbyen, indrettes badeværelset med demensvenlige tiltag. Svendborg Kommune samarbejder med boligforening om istandsættelserne.
KONTAKTPERSON:
Navn: Annette Søby
Titel: Demensfaglig Konsulent
E-mail: annette.soeby@svendborg.dk