KOMMUNE:
Aalborg Kommune
HVORFOR:
Plejehjemsområdet i Aalborg Kommune er tildelt ekstra midler til ”attraktive arbejdspladser” fra 2022-2025. I den sammenhæng er supervision/faglig vejledning blevet prioriteret højt for alle social- og sundhedsfaglige medarbejdere på kommunale plejehjem. Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune har erfaret, at supervision kan være en forudsætning for at medarbejdere kan tage imod demensfaglig rådgivning og vejledning. Supervision hjælper med andre ord medarbejderne til at blive parate til at reflektere over egen praksis ved beboerkonferencer og praksisnær vejledning.
AKTION – HVORDAN:
I arbejdet med borgere med demens kan personalet på plejehjem i Aalborg Kommune indimellem være fyldt af dårlige oplevelser og negative følelser, som der kan være behov for at få bearbejdet ved hjælp af supervision. At supervisionen tilbydes af supervisere, som både har ekspertise i demensfaglig rådgivning og supervision, har vist sig at have ekstra fordele, da supervisorerne har øje for, hvornår der henholdsvis er behov for supervision, og hvornår der er behov for demensfaglig vejledning. Idet supervisionen tilbydes af supervisorer fra Videnscenter for Demens, sikres også at ikke kun personalet ”får det bedre”, men at opmærksomheden i supervisionen også rettes mod, hvordan medarbejdereu sendstopmøde kan sikre bedre trivsel hos beboere og pårørende. Muligheden for både demensfaglig vejledning og supervision til medarbejderne via Videnscenter for Demens, sikrer at medarbejderne kan få det tilbud, der matcher deres her-og-nu behov, alt efter om behovet er bearbejdning af svære hændelser eller behovet er demensfaglig vejledning.
KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Initiativet er et svar på problematikken og samfundsdebatten omkring, hvornår vi forebygger eller mindsker omsorgstræthed og forråelsestendenserne indenfor ældreområdet i Danmark.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune tilbyder supervision i kombination med beboerkonferencer og praksisnær vejledning. Det enkelte plejehjem tager kontakt til Videnscenter for Demens, og der afvikles et afklarende møde i forhold til personalets konkrete behov for supervision og/eller demensfaglig vejledning.
KONTAKTPERSON:
Navn: Bodil Margrethe Nielsen
Titel: Demenskonsulent
E-mail: boni-aeh@aalborg.dk
Titel: Demenskonsulent
E-mail: boni-aeh@aalborg.dk