KOMMUNE:
Kerteminde Kommune
HVORFOR:
Der er evidens for at fysisk aktivitet er godt for alle mennesker, og fysisk aktivitet, der får pulsen op, er endnu bedre – især for mennesker med demens. Fysisk aktivitet kan forbedre eller stabilisere den kognitive funktion hos mennesker med demens. Fysisk aktivitet og træning kan betyde, at ældre og mennesker med demens vedligeholder eller forbedrer deres funktionsevne og dermed deres evne til at klare hverdagsaktiviteter. Moderat til hård konditionstræning kan reducerer neuropsykiatriske symptomer i form af irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen.
AKTION – HVORDAN:
Når et menneske rammes af en demenssygdom kan det være svært at overskue hvilke konsekvenser det har her og nu. Men vi ved at kognitiv svækkelse kan medvirke til kropslig svækkelse, da personen ikke har samme initiativ som før, husker dårligere og måske ikke har lyst til at være social. Så målet med fysisk træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også for at støtte borgeren i at mærke sig selv. At føle de hører til på holdet, mærke at fællesskabet betyder noget for dem og omvendt, man savnes af de andre hvis ikke man kommer. Generelt kan fysisk aktivitet endvidere vedligeholde—og i nogle tilfælde forbedre funktionsniveauet. Det er svært at rumme borgere med demens i genoptrænings regi, offentlige motionscentre, eller kommunal vedligeholdende træning hvor borgere med mange forskellige diagnoser træner samtidig. I vores træning for borgere med demens kan de rummes og favnes, da træningen og holdene tilrettelægges og sammensættes efter borgernes både fysiske og kognitive funktionsniveau. De presses ikke til noget, der er ingen krav til hvad de skal kunne. Vi har tid til en god snak, relationen er i højsæde da det skaber god motivation for træning og tryghed i nuet (træningssituationen). Den neuropædagogiske viden og tilgang til borgerne er i høj grad med til at træningen lykkedes og borgerne går tilfredse hjem efter en træningssession. Viden om personlige faktorer, herunder særligt viden om den enkeltes livshistorie og personlighed, kan gøre det nemmere at kommunikere med mennesker med demens om fysisk aktivitet. Det er der tid til at lægge vægt på i vores trænings tilbud. At grine med andre og have det sjovt er meget vigtigt på vores hold. Når en borger starter op på træning starter vi med en snak om hvilken form for træning borger ønsker, og gør meget ud af at fornemme og mærke hvor borger er i forhold til træningen, motivationen og i hvilken retning vi skal gå. Hvor meget kan borger rumme? Hvor stor er motivationen? Vi har et basis træningsprogram som vi oftest starter ud med, prøver os frem i forhold til belastning samt gentagelser af øvelsen. Stille og roligt bygges på i borgers tempo. Vi tilbyder igennem ugen primært trænings hold hvor der trænes i træningsmaskiner, GLAD motionshold, ADL træning, Udetræning (bustur ud i det fri, hvor vi går ture, sanser naturen mm), stemme & mimik træning, kognitiv træning, samt et ”ungehold” for yngre og ny diagnosticerede borgere med demens.
KOMMUNIKATION – HVAD FORTÆLLER VI HVOR:
Vi fortæller om tilbuddet på vores hjemmeside, og demenskoordinatorerne og forebyggende sygeplejersker informerer om det hos relevante borgere. Der er udarbejdet en pjece der beskriver hvad tilbuddet indebærer. Desuden er der udarbejdet pjecer til ”hjemmetræning”: Træn din læse, skrive og sprogfærdighed samt Forslag til Hjernetræning.
ORGANISATION – HVEM GØR HVAD:
Oftest får vi henvendelse fra demenskoordinatorer eller forebyggende team der har talt med nye borgere om træningstilbuddet for borgere med demens. Andre borgere efterspørger det selv. Efter henvendelse fra demenskoordinatorer tager vi kontakt til nye borgere og har også været på hjemmebesøg for at fortælle om tilbuddet. Dette igen for at danne grundlag for en god relation inden borger starter op. Vi vurderer relevans og hvilket behov og i hvor stor grad borger skal/kan træne. Vi er en god blanding personaler til at udføre træningen, en neuropædagog på 37 timer, som gennemgående primærperson, en sygehjælper 6 timer om ugen og en fleksjobber på 15 timer.
KONTAKTPERSON:
Navn: Rikke Solberg
Titel: Faglig koordinator på demensområdet
E-mail: rso@kerteminde.dk