Demensalliancen har etableret ”Det Nationale Demensrum” som et udviklingsrum for alle landets kommuner, der ønsker at styrke deres lokale demensindsats.
Målet er klart – vi ønsker at skabe flere demensvenlige kommuner. Kommuner, hvor borgere med demens får de bedste muligheder for et trygt og værdigt liv, hvor pårørende får fornyet støtte og vejledning, hvor personalet får nye kompetencer, viden og overskud, og hvor transport, byer og boliger imødekommer et liv med demens.
I Demensrummet samler vi alle de kommuner, der kan og vil, i et intensivt udviklingsforløb, hvor førende eksperter giver sparring og finder nye svar på, hvordan vi sammen styrker kommunernes demensindsats for et Demensvenligt Danmark.
Vi tager udgangspunkt i kommunernes projekter, udfordringer og erfaringer, og sætter ind for at styrke eksisterende visioner og demenshandlingsplaner med ny innovationskraft.
Derigennem kan vi sammen skabe strategiske og langsigtede løsninger til borgere som lever med demens, deres pårørende, personale, i transporten, i byen og i boligen. Arbejdet gennemføres med Demensalliancens netværk af faglige eksperter, repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer og støtte fra Socialstyrelsen.
For at høre mere om, hvornår det næste Demensrum bliver afholdt i jeres region, kontakt venligst Demensalliancen: info@demensalliancen.dk.