top of page

Demenshøjskole for par

Trygge fælles oplevelser, viden og netværk.

Pårørende

Demenshøjskole for par
Ingredienser
  • 4 dage ad gangen.

  • 1 højskole som vil samarbejde om tilbuddet.

  • 10 par.

  • 1 fast demenskonsulent under opholdet.

  • 4 frivillige under hvert ophold.

  • Demensteamet administrerer udvælgelse af parbookning.


Hvorfor er det vigtigt?

En demensdiagnose er en stor og krævende udfordring, for både borgeren med demens og for de pårørende. Mulighederne for fælles aktiviteter indskrænker sig samtidig med, at dynamikken og rollerne i parforholdet ændrer sig. Det ses derfor ofte, at par med demens inde på livet isolerer sig.


Et fælles og særligt tilrettelagt højskoleophold giver mulighed for at få øget forståelse for sygdommen og samtidig skabe sammenhold og et netværk mellem ligesindede.


Hvordan gør vi?

Der arrangeres og afholdes regelmæssigt 4 dages højskoleophold for 10 par, hvor den ene har en demenssygdom. Deltagerne er udvalgt af demensteamet, og det er gratis for deltagerne at være med.


Højskoleopholdet indeholder læring om sygdommen, om livet med demens samt en række sociale aktiviteter. Det bidrager således både med værdifuld viden, nyt netværk og gode timer i trygge rammer, hvor alle er i samme livssituation.


Opholdet indeholder fx undervisning, fest, musik og dans samt afslappende fælles aktiviteter for de deltagende par. Herudover kan der indgå en pårørendedag for børn, børnebørn mv., hvor de deltager i oplevelsen og får viden om livet med demens.

Under opholdet vil deltagerne møde genkendeligt personale fx fra demensteamet eller frivillige.


3 gode råd
  1. Hav et samarbejde med en lokal højskole/efterskole, så rejsen derhen ikke bliver for lang.

  2. Lav klare parametre for hvem der kan deltage, så man sikrer sammenhold i gruppen.

  3. Hav fast personale på opholdet, og sørg for at de er demensfagligt uddannede – ideelt set også en demenskonsulent, som kan arbejde videre med parret efterfølgende.

bottom of page