top of page

Demensskole

Et rum til kreativitet både individuelt, parvis og i små grupper.

Borgeren

Demensskole
Ingredienser
  • 1 underviser

  • 1 psykomotorisk terapeut

  • 1 sosu-assistent

  • 1 undervisningslokale


Hvorfor er det vigtigt?

Demens i let til moderat grad kan forsinkes, og borgere med demens i let til moderat grad kan - med de rette værktøjer - leve aktive selvstændige liv. Demensskolen er et undervisningstilbud til denne gruppe af borgere.


Hvordan gør vi?

Demensskolen tilbyder kompenserende undervisning i form af kognitiv stimulation og samtalestøtte. Der er endvidere et særligt hold for personer med impulsstyret adfærd som følge af en demenssygdom.


Skolen bidrager med et struktureret miljø, der giver tryghed samt reducerer forvirring og angst. Skolen bidrager også til at bevare færdigheder såsom hukommelse, koncentration og kommunikation. Borgeren har dermed mulighed for at deltage i et fællesskab med ligesindede og opbygge et socialt netværk.


Undervisningen sigter mod at styrke og vedligeholde deltagernes funktionsniveau. Der anvendes en anerkendende tilgang med fokus på deltagernes erfaringer, kompetencer og potentialer. Undervisningen skal først og fremmest være en positiv og succesfuld oplevelse for deltageren, hvorfor de forskellige opgaver tilpasses den enkeltes kognitive udfordringer og interesser.


Undervisningen bygger på genkendelse og forudsigelighed samt en bred form for kognitiv stimulation. Deltagerne arbejder både individuelt, parvis og i små grupper. Indholdet kan eksempelvis være: kalenderaktiviteter, der styrker evnen til planlægning og orientering i tid og sted. Det kan også være fælles avislæsning og snak om aktuelle nyheder, med henblik på at stimulere interessen for det omgivende samfund.

bottom of page