Det Åbne Demensvenlige Bibliotek
🏆 Vinder 2024
Åbner op for aktivitet og nærvær.
Byen
Ingredienser
Aktivitet og nærvær
Central beliggenhed
Bibliotek og Demensteam i gensidigt samarbejde
Månedlige og årlige arrangementer
Hvorfor er det vigtigt?
Et fremmøde på et bibliotek åbner muligheden for, at borgere med demens og deres pårørende kan opleve hvad en kulturinstitution kan tilbyde – aktivitet, nærvær og samvær. Biblioteket ligger helt centralt i byen og er et naturligt samlingspunkt for talrige mennesker dagligt – både til bibliotekets individuelle muligheder og til fælles arrangementer. Der er rig mulighed for kontakt til det nære samfund, hvor en bred borgergruppe kan få den rette viden, som ikke normalvis vil være i den naturlige målgruppe.
Hvordan gør vi?
Biblioteket har i samarbejde med kommunens demensteam indgået et demensvenligt
samarbejde til stor gavn for den brede borger-sammensætning. Demensteamet oplever, at de på
denne måde har mulighed for at give bredere information, skabe mere synlighed og give mulighed for at præsentere Bibliotekets tilbud. Månedligt afholdes et åbent hus-arrangement i samarbejde med kommunens demensteam, hvor borgerne har mulighed for at få demensfaglig information, inspiration, støtte til nye initiativer og præsentation af et udvalg af tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Samtidig afholder biblioteket et arrangement i forbindelse med Demensugen, hvor biblioteket bistår med at afvikle arrangementet med oplæg af relevant demensfaglig oplægsholder. Her
deltager mere end 100 personer.