Ensartet indretning
Nemt overblik og nemhed i arbejdet.
Boligen

Ingredienser
1 plejecenter.
1 dymomaskine til labels.
1 nøgleperson som igangsætter ændringerne.
Hvorfor er det vigtigt?
I en travl hverdag med skiftende personale giver ensartethed i, hvor tingene er, overblik og overskud for personalet. Personalet får mere tid og kræfter, fordi de ikke skal lede skabe og skuffer igennem for at finde ting.
Hvordan gør vi?
Ved at strømline hvor ting er placeret i forskellige huse/boliger sikres det, at personalet ikke bruger tid og energi på at lede alt igennem. Samtidig betyder det, at personalet føler sig bedre klædt på til opgaven, da noget så simpelt som placering af diverse arbejdsredskaber, kan give selvsikkerhed og struktur i arbejdet.
Vigtigheden af at placere alt de samme steder i alle boliger, bliver kommunikeret ud i personalegruppen på det enkelte plejecenter.
Derudover anvendes dymo-labels til at understøtte synlighed og orden. Det er især givende for personale, der ikke nødvendigvis har deres faste gang på plejecentret.
Centerlederen finder en nøgleperson, som vil hjælpe med at lave ændringerne og overholde dem efterfølgende. At strømline al indretning sparer tid og giver selvtillid hos personalet, som derfor kan bruge sin energi på relationen til borgeren.