Gæsteboliger til borgere med demens
Pusterum for pårørende og tryg oplevelse for borgere med demens.
Pårørende
Ingredienser
1 ophold af 2-14 dages varighed.
2 dedikerede gæsteboliger gerne i et separat hus ved plejecenteret.
1 demensteam der kan kommunikere, facilitere og administrere opholdene.
Hvorfor er det vigtigt?
”Ferieophold” for mennesker med demens, der fortsat bor hjemme, på kommunens plejehjem giver pårørende mulighed for aflastning og fokus på egne interesser.
Det kan være udfordrende at balancere rollen som pårørende, med behovet for at opretholde et socialt liv og tillade sig selv at dyrke egne interesser. Men overskuddet til at være der for sin kære og til at leve et aktivt liv kræver, at der er plads til andet end rollen som pårørende.
Hvordan gør viI?
Der indrettes gæsteboliger på et kommunalt plejehjem. Her kan borgere med demens komme på “ferie” i alt mellem en weekend og op til to sammenhængende uger.
I gæsteboligerne er der plejepersonale til rådighed døgnet rundt, som kan yde den nødvendige hjælp og støtte. Der er hermed tale om et trygt ophold for både borgere med demens og deres pårørende.
Dette giver den raske pårørende mulighed for at tage på ferie, deltage i sociale aktiviteter, dyrke interesser, eller få tid til selvomsorg og samle kræfter inden hverdagen begynder igen.