Indflytningssamtaler
Få pårørende til at føle sig godt tilpas på plejehjemmet.
Pårørende
Ingredienser
1 samtale op til indflytning
1 opfølgende samtale
Forståelse og imødekommenhed i dialogen med den pårørende
Hvorfor er det vigtigt?
Mange pårørende har svært ved at føle sig hjemme på plejecentret og føler sig generelt som gæster, når de besøger beboerne. De kan være i tvivl om de f.eks. må lave en kop kaffe eller flytte rundt på tingene. Pårørende kan være bange for at spørge eller kommentere plejecentrets vaner og rutiner af frygt for, at det opfattes som kritik af plejecentret.
Hvordan gør vi?
Vi tilbyder pårørende en indflytningssamtale. Samtalen sætter fokus på hvordan pårørende indtager plejecentret og hvordan de kan føle sig godt tilpas. Ved opfølgningssamtalen er der særlig fokus på i hvor høj grad den pårørende trives ved at besøge plejecentret.
3 gode råd
Ledelsen skal finde det relevant at holde særlig fokus på pårørendes situation og ikke mindst fastholde det fokus.
Pårørende har meget forskellige ønsker og roller ift. deres nærtstående på plejecentret, hvilket medarbejdere og ledere skal have øje for.
Der skal på personalemøder og gruppemøder være opfølgning på hvordan de pårørende har det, så medarbejderne ser nuanceret på de pårørendes ønsker, behov og fremtoninger.