top of page

Nattevagt i pyjamas

Trygge nætter og bedre søvn på plejecentre.

Personalet

Nattevagt i pyjamas
Ingredienser
  • Pyjamasser.

  • Badekåber.

  • Nattevagter, der er trænet i og bruger kropssproget aktivt.


Hvorfor er det vigtigt

For mange borgere med demens er den naturlige fornemmelse af døgnrytmen udfordret. Når personalet er trukket i pyjamas om aftenen, hjælper det til at gøre beboerne rolige i nattetimerne. De kan nemlig godt være angste, stå op om natten og virke utrygge. Det kan gøre det svært at falde i søvn og få hvilet ud.


Borgere med demens bruger ofte spejling til adfærdsregulering, og derfor er det vigtigt at indtænke personalets beklædning og kropssprog.


Hvordan gør vi?

Nattevagterne på plejecenteret er iført pyjamas og/eller badekåber og signalerer både visuelt, med gab og andet kropssprog, at det er nat. Det betyder, at borgerne forstår, at det er nat, og at de skal sove. Flere får også en mere sammenhængende søvn. Konceptet er til for beboernes skyld, for at sikre en rolig nat, men det hjælper også personalet, da det ofte giver færre udfordringer og nødkald om natten.


3 gode råd
  1. Engager personalet i konceptet, da det ikke blot handler om at iføre sig en pyjamas, men også om aktivt at anvende spejling i situationen fx med gab og at strække sig.

  2. Om vinteren kan det være for koldt kun med en pyjamas, så suppler med morgenkåber.

  3. Sørg for, at personalet forstår vigtigheden af både påklædning og aktiv anvendelse af spejling i denne relation med borgeren.

bottom of page